Stiftelse af amerikansk selskab
Der er meget at overveje, når du vil starte virksomhed i USA, uanset om du sælger fra Danmark/Europa eller ønsker at etablere virksomhed i USA.
USA er ikke ét land, når det kommer til selskabsret og aftaleret, men snarere 50 stater og territorier, hver med deres love og processer. Det kan virke komplekst, men det behøver hverken være dyrt eller tidskrævende at få lavet et relevant juridisk set-up i USA.
Vores dansk-amerikanske advokater har mere end 20 års erfaring og ekspertise i at bistå danske og andre europæiske virksomheder og iværksættere med at etablere virksomheder, herunder det juridiske set-up og diverse compliance ansøgninger.
Vi kan hjælpe dig med hele processen:
- Indledende rådgivning om, hvorvidt og hvornår det er relevant for dig at etablere virksomhed i USA
- Valg af stat til etablering af en virksomhed – skal det være Delaware, hvor mange vælger at etablere, eller er det mere relevant for dig at etablere virksomheden i en anden stat, fx hvor du skal have kontor/butik/lager?
- Udarbejdelse af alle relevante og nødvendige virksomhedsdokumenter, samt implementering af stiftelsesprocessen, så virksomheden indrettes korrekt og på en måde, der er relevant for din situation.
- Fastlæggelse af, om det nystiftede selskab skal være registreret i yderligere stater