Alanna Cherise Castle
Alanna Castle er juridisk assistent og sagsbehandler på U.S. visum og immigrationssager. Alanna står for både udformning og praktisk håndtering af visumsager og visumansøgninger til de amerikanske myndigheder i samarbejde med vores team af dansk-amerikanske advokater.
Alanna har en Bachelorgrad i antropologi og strafferet fra University of Nevada Las Vegas, i Nevada, USA. Alanna har erhvervserfaring fra større virksomheder i USA, Norge og Danmark inden for ledelse og administration, opbygning og koordination af infrastruktur, og redigering og kvalitetssikring af forskning og videnskabelige publikationer.
Alanna har stor erfaring med håndtering og behandling af fortrolige og personfølsomme sager og databaser, og support af ledelsesfunktioner. Med mere end 15 års erhvervserfaring i USA, Norge og Danmark tilfører Alanna vores team unikke kompetencer inden for vores væsentligste arbejdsområder: Dansk-amerikanske forretningsforhold, arbejds- og opholdstilladelser.
Alanna er amerikansk statsborger. Hun har boet i Skandinavien i næsten et årti med sin danske ægtefælle og deres datter.